Paraplegi:

At være er paraplegiker, vil sige rygmarvsskadet. I Danmark er der ca. 3500 mennesker med rygmarvsskade. Hvert år kommer der ca. 70 - 80 nye personer til. Ca. 50% af skaderne er "traumatiske", det vil sige skader som skyldes ydre påvirkninger (trafikulykker, sport og badeulykker, fald, selvmordsforsøg mm).

En rygmarvsskade kan også ske ved indre påvirkninger, fx. efter svulst, blodprop, virus eller betændelse i rygmarven.

Det centrale nervesystem består af både hjerne og rygmarv. Det er en vældig kompliceret system, langt mere end den største computer.

Efter en rygmarvsskade er forbindelsen helt eller delvis afbrudt. I tilfælde hvor forbindelsen er helt væk vil man oftest ikke kunne mærke smerte, berøring, trang til toiletbesøg mm.

En rygmarvsskade kræver genoptræning. Som regel vil genoptræningen foregå på Paraplegi funktionen i Viborg eller Fysiurgisk Hospital i Hornbæk, da de er specialister i rygmarvsskadede. Genoptræningen kan vare fra ca. 3 mdr. til over 1 år, afhængig af skadens omfang, man er indlagt i hele perioden, men kommer i det omfang det er muligt hjem i weekenderne.
Der bliver så trænet med at lære alle de dagligdags fornødenheder fx. komme i og ud af sengen, komme på toilet og i bad, lave mad, mm. Der er desuden et par timers hård træning i fysioterapien.
Før udskrivning bliver der hjulpet med ansøgninger om bolig ændring og invalidebil. Så det bliver mulig at klare hverdagen udenfor hospitalet.

	Her kan du se i hvilken grad man bliver lammet hvis man får en skade i rygmarven. Som du kan se, så har det stor betydning om skaden er i nakken, eller nederst på ryggen. Man behøver ikke blive helt lammet efter en rygmarvsskade. I nogen tilfælde kommer man sig næsten helt. men i tilfælde hvor rygmarven er helt brudt, er der ingen chance for at få førligheden tilbage.
Her ses hvordan nervetråde fordeles som en ledninger i et elektrisk system.