Min historie:                                      
Jeg er 43 år og paraplegiker (rygmarvsskadet) efter en virus i ryggen. Det bevirker at jeg er total lam i benene. Det er nu over 20 år siden og mit liv har taget en helt anden drejning. 

Da jeg blev syg var jeg meget aktiv, jeg arbejdede mere end fuld tid som rejsemontør og jeg havde weekend vagter som taxi chauffør. 
Pludselig en morgen da jeg stod op var det som om benene sov. Det prikkede og snurrede i dem og jeg havde svært ved at holde balancen. Der gik over en uge og 3 lægebesøg inden min læge besluttede at indlægge mig og her fandt de hurtig ud af at det var en virus rygmarven, således at nervebanerne blev ødelagt. 

Jeg kom straks i behandling, men det havde ikke den store effekt. Så lige så stille gik det op for mig, at jeg skulle indstille mig på, at leve resten af livet som handicappet. Det var ret hårdt i starten, for det var rigtig svært at få tiden til at gå. Og da jeg ikke længere kunne køre min bil og motorcykel, så kunne jeg ikke komme så meget omkring. 
Der gik ca. 2½ år inden jeg fik bevilget den første invalidebil, og derefter begyndte jeg ret hurtig at arbejde som sælger af kørestole og andre hjælpemidler. Det var skønt at få en aktiv hverdag igen. 

Hvad skete der med kroppen da jeg blev rygmarvsskade ?...  Jeg har ikke meget følelse fra brystet og nedefter, så hvis jeg brækkede et ben ville jeg ikke kunne mærke det som smerte. Det betyder at musklerne også svinder ind, så benene bliver meget tynde.....  Jeg kan heller ikke for godt mærke når jeg skal på toilet, men det lære man at ordne i en fast rutine, ..... 
Jeg skal altid passe på ikke at få tryksår, det har jeg haft mange gange på fødderne de første år jeg var handicappet, pga. sko som har klemt (så jeg har lært at købe sko der er rigelig store). Den største sår jeg har haft på en fod var 18 måneder om at hele, selvom den kun var på størrelse med en 2 krone.
Efter skaden blev det armene der skulle bruges til alt. Hver gang jeg flytter mig løfter jeg hele kropsvægten i armene, og når jeg køre rundt i kørestolen er det igen armene. Så det kan jo næsten ikke undgås at det vil slide på ryg og skuldre. Og derfor går jeg til fysioterapeut et par gange om ugen, hvor jeg får massage og laver styrketræning
Jeg er begyndt at cykle på håndcykel, og kan tydelig mærke at det gavner skuldrene og armene. Så det kan godt betale sig at holde sig i form.

Det eneste hjælp jeg har, er 40 minutters hjemmehjælp om ugen, som kommunen betaler. Hidtil har jeg kunne klaret mig med den smule hjælp, kombineret med lidt hjælp fra familie og venner.

Hjælpemidler bevilges af kommunen efter behov. Jeg har 2 manuelle kørestole. Kørestole er ret dyre hjælpemidler, ofte koster de manuelle 25000 - 45000 kr. En elektriske fra 50.000 til 200.000kr. Bevillingen af kørestole er som regel hurtig når man har behov.
Jeg har også en invalidebil (se mere på siden om invalidebil), det er en kasse bil med lift så jeg kan køre ind i bilen og så flytte mig over på bilsædet. Her er det helt anderledes med bevillings tiden, man skal regne med at der går mindst et år fra man starter ansøgningen til bilen er leveret... I mine 3 bil ansøgninger har der hver gang været gået ca. 1½ år.
I december 2006 gik jeg i gang med at søg om ny bil igen. Den blev så bevilget lige før sommerferien 2007. Derefter blev der bestilt en ny VW Caravelle 2,5 TDI, 130 HK. Den skulle så til Langhøj Auto indretning i Århus for at blive bygget om til handicapbil.

Hjælpemidler i mit hjem,.. 1-7-2000 flyttede jeg til Snejbjerg  ved Herning, jeg var så heldig at få en lejlighed  i en bolig som skulle total renoveres, så jeg  har selv været medbestemmende vedrørende hvordan det kunne laves bedst egnet til kørestols bruger. Der er skyde døre i hele huset, køkkenet er indrettet så jeg kan køre under ved vask og komfur. På badeværelset er der støttehåndtag ved toilet, så jeg sidder på toilettet når jeg tager brusebad...... Jeg sætter pris på at min bolig ser almindelig ud, så det ikke ligner en sygehus/institution.

Et smil koster intet, men give så meget.
Det gør den rig som modtager det, uden at gøre den fattigere som giver det.
Alligevel kan det hverken tigges, købes eller lånes, for det har kun værdi når det GIVES.
Nogen er for trætte til at give dig et smil, giv du dem et, for der er ingen der trænger mere til et smil, end den der ikke længere har et smil at give andre.

Jeg har hele mit liv drømt om at være godt kørende, men for20 år siden havde jeg ikke drømt om at det skulle være i en kørestol  !!!
Er du interesseret i biler så husk at se min side om andre køretøjer

Som 19 årig blev jeg i 1986 udlært klejnsmed, hvorefter jeg bl.a. har arbejdet som rejse montør i Danmark, Norge og Sverige, og og lidt fritids taxi chauffør. Men i April 1989 kom dagen hvor mit liv ændrede sig totalt.
Det var en stor omvæltning pludselig at blive afhængig af hjælpemidler og det offentlige system. Jeg var klar over at hvis jeg skulle side hjemme og have ondt af mig selv, ville det hurtigt blive noget lort. Så jeg fik et job som sælger af hjælpemidler og det har jeg så beskæftiget mig med indtil sommeren 98. Det var et rigtig godt job, men mange gode oplevelser, for jeg kørte rundt over hele Danmark og fik på den måde kontakt til rigtig mange handicappede.

Fra Januar 99 var jeg et ½ år på Dag Højskole i Herning, mit linie fag var EDB og medie, det var der jeg kom i gang med at lave hjemmesider. Jeg blev så glad for Daghøjskolen at jeg har valgt at tage et ½ år mere, med kunst som liniefag. vi lærte både at tegne, male og lave skulptur i fedtsten, men det blev blyant og kul tegning, jeg bedst kunne lide. Jeg var på dukkemager kursus, hvor dukker håndformes i træmasse, det er jeg ret vild med. 

Jeg er startede med at arbejde igen, det er på en hjælpemiddel fabrik som hedder Mini Crosser. De laver el scootere til gangbesværede og elektriske kørestole. Det var dog for hård ved kroppen med de mange ensformige bevægelser, da det var ren produktions arbejde.
Fra sommeren 2001 jeg ikke været ret meget på arbejdsmarkedet.

Der er mange muligheder for sport selvom man bliver handicappet. Jeg har "stået" på vandski, kørt formel Yamaha gokart, spillet basketball og tennis, sprunget elastik spring (med kørestolen), atletik, cykling, kørestols ræs og meget andet.

Nu er jeg igen blevet aktiv inden for sport, da jeg har investeret i en Håndcykel. Det er dog kun på motionsplan jeg cykler, men efter få måneder kunne jeg klare ture på 40 - 50 km. Har også deltage i motions cykelløb, og allerede i min første sæson har jeg deltaget i 4 cykelløb.

Jeg ved at der er mange som godt vil vide, om man kan have sex når man er så handicappet, men de fleste tør ikke spørge. Dertil kan jeg kun sige, ja selvfølgelig kan man det. Sex og handicap er åbenbart et tabu emne, men jeg har et meget afklaret forhold til min seksualitet.
Jeg tror faktisk ikke at sex er blevet væsentlig dårligere for mig pga. mit handicap, men bare en smule anderledes. Det er vigtig for mig at min partner er åben omkring sin seksualitet, og tør tale om det for at få det til at fungere rigtig godt. 
Er du ny handicappet eller partner til handicappet, så prøv jer frem og lad være med bare at opgive. For man kan sagtens have et godt sexliv trods handicap.
Jeg vil lige indskyde at selv om man er lam, kan mange stadig godt få rejsning. Men ellers findes der hjælpemidler mod dette problem fx. Viagra og Cialis.
 

Siden jeg kom i kørestol har jeg været med til meget spændene, bl.a. weekend og sommer seminarer som er arrangeret af handicapforeninger. Jeg har været med i et projekt som kaldes DACAPO, det var et projekt på 7 uger fordelt på et år. Dette kursus bestod af 5 uger på Egmont højskolen og en 14 dages studietur til Los Angeles. Det var en kæmpe oplevelse.

At rejse er at leve, så det har jeg gjort. Jeg har været i, bl.a. Sverige, Norge, Tyskland, Polen, Slovakiet, Frankrig, Marokko, Tunesien 2 gange, Jugoslavien, Mallorca og USA 2 gange, og sidst men ikke mindst Thailand.
I Californien og Florida er det muligt at komme rundt over alt, og klimaet er simpelthen perfekt (hvis man er til høje temperaturer ind i mellem). Så snyd ikke dig selv for en tur USA, hvis du sidder i kørestol. Jeg har aldrig prøvet at rejse alene, da det er rart at have nogen at dele oplevelserne med, men jeg vil mene at det er muligt at rejse rundt i USA uden hjælper, hvis man er selvhjulpen i sit eget hjem og man er i stand til at køre bil.
Det er muligt at leje en bil med håndbetjening hos alle større biludlejnings firmaer, og i de fleste stater kan man også finde steder at leje kassebil med lift (det er dog betydelig dyrere end at leje en personbil).

Har været 18 dage i Florida i Januar/Februar 2005 . Det var en rundrejse tur sammen med storebror, mor og hendes kæreste. Vi havde simpelthen bare bestilt fly og 2 overnatninger Orlando, hvorefter vi bare kørte frem som det passede os. Vi havde lejet en Cadillac DeVille (fed bil), som udlejnings firmaet havde monteret med håndbetjening. Jeg kan varmt anbefale andre kørestolsbruger at rejse i Florida. Vejret er skønt og det er let at komme rundt over alt.

I Januar 2009 var jeg 28 dage i Thailand, det var helt fantastisk. Og mit hjerte er faldet for dette smukke land og en dejlig kvinde derude. Så jeg rejser derud igen 4 måneder i vinteren 2009/2010.

Nu kan det måske lyde som om at det næsten er for godt at være handicappet, men jer er generelt positiv og prøver at se lyst på livet.
Men selvfølgelig er der dage hvor jeg er pisse træt af det hele, især på dage hvor jeg har mange smerter. Jeg kan fint affinde mig med at sidde i kørestol, men de dage hvor jeg har MEGET ondt og det er der sku ikke meget ved.
Alle mennesker, uanset sygdomme og handicap har jo dårlige dage, så jeg føler ikke at jeg har det værre end så mange andre.
Jeg tænker meget over, ikke at give kørestolen skylden når jeg har en LORTEDAG.....  ;-)

Tak fordi du tog dig tid til at læse min historie.