|
Thailand i kørestol
Thailand in Wheelchair
Min første
rejse til Thailand - Min anden
Thai-rejse -
Min thailandske kæreste- Huskeliste
- Forsikring -
Vaccination/sundhed -
Visum regler -
Shopping/Restaurant -
Nyttige tips -
Hjælp til din
Thai-rejse -
Fakta om Thailand -
Klima
Tilbage
til LIFE-OF-BRIAN
|
 |
Jeg har mange år drømt om at rejse
til Asien, men har ikke helt haft mod på det før, da jeg
havde hørt at det er temmelig besværligt at komme rundt i Asien som
handicappet.
Men så fandt jeg via internettet en handicap indrettet bolig jeg
kunne leje i Hua Hin (ca. 220 km syd for Bangkok). Og den blev
booket til hele Januar måned 2009. Det blev en fantastisk rejse som
jeg her vil fortælle lidt om.
Har bestilt næste rejse som
bliver 4 måneder fra november 2009 til marts 2010
Du kan også finde råd og nyttige tips,
hvis du også gerne vil på ferie i Thailand. |
 |
 

Min
første Thai rejse, 1 måned, januar 2009.
Rejste 30-12 2008 og kom hjem 28 januar 2009.
Fløj direkte fra København til Bangkok, og derefter 220 km i
Taxi til Hua Hin. Vi havde booket til nytårsaften på en fin
restaurant. Det var en rigtig hyggelig start på ferien.
Vi havde lejet et hus i udkanten af Hua Hin
(ca. 6 km fra centrum). Det var et dejligt sted med fine
forhold for handicappede. Endda med lift ved pool og spa.
Jeg blev noget chokeret over hvor meget
trafik der var i byen, så det var lidt skræmmende at skulle
til at bevæge sig rundt med håndcykel på 3-sporet veje og
venstre kørsel. Men jeg sprang ud i det på anden dagen, og
det gik rigtig fint.
Udflugter jeg har været på:
Big Buddha, Ca. 20 km fra Hua Hin, tempel med en
kæmpe Buddha. I templet kan man få indblik i munkenes liv,
og man kan se hvordan thaierne dyrker deres tro.
100% kørestols egnet.
Broen over River Kwai, Den berømte bro ved
Kantanaburi som blev bombet under anden verdenskrig, og var
på tog tur over broen og ud gennem junglen og bjergene. En
tur der gav lidt at tænke over, da jernbanen blev bygget at
krigsfanger og tvangs-arbejder, og der døde mere end 100.000
mennesker i de umenneskelige arbejdsforhold de havde i
junglen, med over 40 graders fugtig varme. På museet i
Kantanaburi kunne vi også se alt om jernbane byggeriet, og
en masse krigs effekter fra anden verdenskrig.
Kantanaburi by og museum er tilgængelig for både manuel og
elektrisk kørestol. Men skal kørestolsbruger med toget over
river Kwai broen er lidt besværligt hvis ikke man kan støtte
på benene, da dørene er MEGET smalle. Er du ikke for tung
eller bred om numsen kan de dog løfte dig ombord.
Flydende marked, I et stort område floder og kanaler
har thaierne flydende marked hvor de sælger alt muligt fra
deres små både. Jeg blev løftet over i en båd og vi sejlede
en dejlig tur.
En rigtig god oplevelse der er tilgængelig for handicappede
i manuel kørestol. El stole kan ikke løftes ombord. men man
kan så opleve stemningen fra flodbredden.
Abebjerget, få km syd for Hua hin er der en lille
landsby på bjergtoppen hvor der er vrimler med aber. De er
rigtig frække og de går ikke af vejen for at "stjæle" fra
gadehandlernes boder. Når de bliver for frække, prøver de
lokale beboer at holde dem lidt på afstand ved at skyde
småsten efter dem med slangebøsse.
100% tilgængelig for både manuel og elektrisk kørestol.
Elefant show, også området lige syd for Hua Hin.
Man kan komme ud og ride på elefant i naturen. og de har et
show hvor de viser en masse tricks elefanterne har lært.
Bl.a. køre på 3 hjulet cykel, spille fodbold,
basketball og bowling, male rigtige malerier og meget. meget
mere.
Denne sted er 100% kørestols egnet.
Natmarked, Hua Hin har et stort nat-marked hvor der
kan købes alverdens ting til billige penge. Der er også
mange god restauranter. Der er en rigtig god stemning og det
hyggeligt at bare sidde og kikke på mennesker. Hvis man skal
gøre en go handel, så tag højde for pirat kopier, i thailand
kan man købe pirat kopier at stort set alt.
100% tilgængelig for både manuel og elektrisk kørestol.
Sam Roi Yot, nationalpark 40-50 km syd for Hua
Hin. Meget flot sted med mange bjerge og templer. I dalene
er der reje og skaldyrs farme lige så langt øjet rækker. Der
er nogle flotte strand områder også.
Man kan sejle ud til nogle af små øerne eller ud til et sted
med klippehuler og grotter.
Sejlturene er besværlige, men ellers er Sam Roi Yot også
mulig at se som kørestolsbruger.
Bangkok, er et sand mylder af mennesker og trafik,
og har endnu ikke oplevet så meget af byen. Men har besøgt
kongeslottet og den tilknyttede store og imponerende tempel
område. Her er tempel bygninger beklædt med guld og
ædelsten.
Ved besøg her skal man huske at være iklædt tøj der dækker
ben og skuldre, og udvise respekt for kongen.
100% tilgængelig for både manuel og elektrisk kørestol. Dog
kan man ikke komme ind i templerne med kørestol.
Cha Am, hyggelig turist og fiske by 20 km nord for
Hua Hin. Her er en flere km lang stand promenade med små
hoteller, restauranter og ressort. Hvis man er til fiske
restauranter er Cha Am byen hvor der stort udvalg.
Byen, fiskerihavn og strand promenade 100% tilgængelig for
både manuel og elektrisk kørestol.
Jail House, Dansk restaurant i centrum af Hua Hin.
Skulle man få lyst til en god gang rigtig dansk mad, så kan
jeg anbefale at besøge Kurt i '"Jail House". Han
sælger også rugbrød og leverpostej ud af huset.
Her er nogle få trappetrin. Men ejeren er flink til at
hjælpe kørestolsbruger indenfor.
Thai boksning (Muay Thai), er en god oplevelse
hvis man kan lide kampsport. I centrum af Hua Hin er der en
bokse arena hvor der arrangeres kampe hver uge. Det er en
meget aggressiv sport, hvor der både udles slag og spark.
Der er meget larm af musik, råb og skrig under kampene.
Thaierne er meget spilleglade og man kan se undervejs at
mange penge skifte hænder.
Her er trapper udenfor, men de ansatte er meget villige til
at hjælpe kørestolsbruger ind. |
Web-galleri. (204 billeder)
Klik på billedet



 |
Tilbage til top

|
Min anden Thai rejse, 4 måneder
fra november 2009.
Denne gang er det mere end bare en almindelig ferie, da jeg
har besluttet at prøve hvordan det er at overvintre i Thailands
varme.
Jeg rejser 22-11 og hvis alt går efter planen kommer jeg først hjem
16 marts igen. Jeg har lejet et hus i Hua Hin 220 km syd for
Bangkok.
På min første rejse til Thailand fik jeg en Thai kæreste. Hun har
selv hus i Bangkok, men den er ikke handicap egnet, da den er i 2
plan. Så hun har sørget for at finde et hus der er rimelig handicap
egnet som jeg kan leje.
Min far og hans kone følges med mig derud,
og bliver der en måned (deres første Thailand rejse).
Min mor og hendes
mand kommer i midten af januar og bliver der i 2 måneder (de har
været i Thailand 2 gange før).
Regner med at der vil
komme lidt mere tekst her, mens jeg er i Thailand.
Men ellers kommer det når jeg kommet hjem til foråret.
|
 |
Tilbage til top

Min Thailandske kæreste
På min første rejse til Thailand mødte jeg en Thai kæreste.
Hun hedder Pen. Hun har selv hus i Bangkok, men den er ikke
handicap egnet, da den er i 2 plan.
Jeg har haft Pen på 3 måneders ferie i Danmark i sommeren
2009. Vi havde en god tid sammen, og jeg viste hende rundt i
hele Danmark.
Det forløb stort set gnidnings frit med visum
ansøgning til hende, men det krævede 3 måneders tålmodighed
med udlændingestyrelsen + en bankgaranti på 56000 kr....
Det har været en meget positiv oplevelse at møde en kæreste
fra Thailand, Hun er meget kærlig, hjælpsom og venlig. Hun
er nøjsom, stiller ikke store krav.
Hun er meget flittig med husholdning og hun elsker at
arbejde i køkken og kan lave fantastisk god Thai mad.
Jeg fornemmer at mit handicap ikke har stor betydning for
hende, og hendes familie har accepteret mig trods handicap.
Pen har sørget for at finde et hus der er rimelig
handicap egnet som jeg kan leje, når jeg drager til Thailand
4 måneder i vinteren 2009/10.
Min far og hans kone følges med mig derud, og bliver der en
måned (deres første thai rejse).
Min mor og hendes mand kommer i midten af januar og bliver
der i 2 måneder (de har været i thailand 2 gange før). |

|
Tilbage til top

|
Huskeliste :
Pas og evt. visum. Visum er kun for ophold over
30 dage (15 dage hvis du kommer ind i Thailand via et
naboland).
Kreditkort, 2 kort vil være at foretrække i tilfælde
at tyveri eller bortkomst.
Oplys fly selskabet hvis du skal have
kørestol eller andre hjælpemidler med. Flyselskabet SKAL i
følge EU lovgivning medtage nødvendig handicap udstyr uden
beregning.
Jeg medbringer både kørestol, toiletforhøjer med armlæn, håndcykel og 2,1 meters
teleskop ramper. Hvilket har en total vægt på ca. 38 kg.
 |

Medicin, og engangs handicap artikler.
HUSK ALTID at pakke disse ting så du har til mindst 8-14
dages forbrug i håndbagage. Da det kan være svært at
fremskaffe nyt i Thailand, hvis kufferten skulle forsvinde
på rejsen.
Meget medicin kan skaffes i Thailand, men tror det vil være
nærmest umulig at skaffe f.eks. engangs kateter af samme
kvalitet som du normalt bruger.
Bruger du tryg-aflastende pude med luft
(ROHO eller lignende), Så hav ALTID ekstra pude med, da der
er risiko for at den punktere.
HUSK ligeledes at bruge din
trykaflastende pude i flyet, da det er meget lang til at
skulle sidde stille, med risiko for tryksår.
Medbring gel, servietter, eller spray til at
rense hænder med.
|
Tilbage til top

|
Forsikring
Den gule sygesikring dur ikke i Thailand. Så det
er meget vigtig at du får tegnet ordentlig rejseforsikring.
DET ER IKKE HER MAN SKAL SPARE EN UDGIFT VÆK.
Bliver man syg og får brug for hjemtransport kan det let
løbe op i mellem en halv og en hel million. Og alt
sygehusbehandling i Thailand er kun mod kontant betaling, og
selvom det er meget billiger at være på hospital i Thailand,
så kan du hurtig blive ruineret hvis uheldet er ude.
Jeg er forsikret via mit MasterCard Gold,
den giver fuld rejse dækning i op til 60 dages rejse.
På
min 4 måneders rejse har jeg bare tegnet en tillægs
forsikring på 2 måneder ekstra. Det koster ca. 900 kr. pr.
måned. |
 |
Tilbage til top

Vaccination/sundhed
Ved indrejse til Thailand kræves der ingen vaccinationer ved
rejser fra Danmark til Thailand. Men det kan alligevel
anbefales at blive vaccineret mod hepatitis A og mod malaria
i de områder, hvor dette kan forekomme. Forhør dig hos din
lokale læge eller hos en læge, som er specialist i
rejsemedicin. Gør dette ca. 2 måneder før afrejse, så der er
god tid til at få de anbefalede vaccinationer.

Bangkok har mange klinikker og hospitaler der dækker alle behov.
De større offentlige og private hospitaler er alle udstyret med den
nyeste medicinske teknologi og internationalt kvalificerede
specialister. Udover Bangkok er der også rigtig gode privat
hospitaler i Hua Hun, Pattaya, Phuket og Chiang Mai.
Der er også mange muligheder for at få foretaget plastik kirurgi,
tandbehandling m.m. til betydelig lavere priser end i Danmark.
Hiv/aids er meget udbredt i Thailand, så dyrk aldrig ubeskyttet sex, hverken med
indbyggere eller turister du møder. Der er stor fare for
HIV-smitte hos begge køn.
Der er en lille risiko for at få madforgiftning på hoteller
og restauranter. Der anbefales almindelige forholdsregler,
såsom at undgå mælkeprodukter (mayonnaise, dressing, osv.),
der har stået i varmen.
Husk at vask hænder tit og drik aldrig vand fra vandhanen.
Jeg bruge end ikke vandet til at skylle tandbørste med, da
der kan være mange bakterier i vandet.
Det vil være en god ide at medbringe Idoform eller anden
kraftigere "stop" medicin. Skulle du få et maveonde, så husk
at drik noget væske med salt og sukker. |
Tilbage til top

Visum regler
Med dansk pas kan man
normalt opholde sig i Thailand i 30 dage fra indrejse, men
såfremt man rejser ind via grænsen fra et af Thailands
nabolande, så kan man må man kun opholde sig 15 dage i
Thailand
Skal man opholde sig mere end
30 dage i Thailand skal der søges visum. dette kan ske på
den thailandske ambassade i København, eller hos thailands
general konsul i Hvide Sande.
|

|
Tilbage til top

Shopping/Restaurant
Vestlige butikker
Der er mange kæmpe indkøbscentre og store supermarkeds
kæder i Thailand som har stort set alt hvad der finder på varer
hylderne i Danmark, bl.a. Lotus butikker der minder meget om Bilka.
Så der er ingen grund til at fylde kufferten med mad, shampoo,
solcreme m.m.
I turist byer som Hua Hin finder der steder hvor man kan købe rigtig
dansk rugbrød og leverpostej.
Markeder
Der er masser af steder markeder og handelsboder med mulighed
for at gøre en god handel. Har kan der købes ALT muligt, lige fra
mad til levende dyr, Thailandsk kunst, håndværk og kopi varer.
Der er også Flydende marked, hvor man sejler rundt i små både mellem
handlende der også er i båd. Dette kan godt lade sig gøre med
kørestol. De er flinke til at løfte og de har helt styr på det.

Importerede vare fra vesten er ofte dyre i thailand, f.eks. koster
vin det samme eller mere end i Danmark. Så prøv dig evt. frem med lokale
produkter.
Thailandske produkter er generelt billigt, men pas på, for det er
meget let at blive snydt på markedet. De har tit voldsom overpriser
for turister. Det er slet ikke unormalt at det der dobbelt pris.
Skrædder
Der er mange skrædder som laver flot tøj til billige penge.
Mangler du noget elegant tøj, så prøv at finde en skrædder der kan sy
noget der passer til dig, med dit eventuelle handicap...
Jeg har fået syet en habit og et par skjorte i Hua Hin.. I Danmark
er det et problem at finde en habit der passer ordentlig til kørestolsbruger.
Maden
Det Thailandske køkken er en fantastisk smag og syns oplevelse. Men det kan
være meget krydret med chili, karry, soja, fiske sovs, østers sovs
m.m. .
Så hvis du ikke bryder dig om alt for stærk mad vil det være en god
ide at bede tjeneren om at få det tilbered "not spicy" eller "Farang
spicy" (Farang betyder "langnæser", hvilke for thaierne ikke er
et skældsord, men bare et udtryk de bruger for folk fra Vesten).
At spise chili er noget der kræver lidt tilvænning. Så begynd med
noget der ikke er alt for krydret, hvis du ikke er vant til Chili.
I Hua Hin er der 2 Danske restauranter, Jeg kan varmt anbefale
JailHouse som ligge lige i centrum og er drevet af en Dansker der
hedder Kurt. Han har alt muligt godt fra den danske menukort, som
f.eks. bøf med bløde løg, frokost platte med dansk smørebrød og
snaps.
I Thailand drikkes der ikke så meget vin, men de laver nogle
glimrende øl som smager dejligt til den krydrede mad.

Thailand er meget frodig med masser af frugt og grønt. Lige fra
eksotiske frugter som smager himmelsk, til frugter som stinker
ganske forfærdelige og hvor hænderne vil lugte længe efter, selv om
man vaske hænder (dem har jeg endnu ikke turde spise,.. men vil
prøve).
Kan varmt anbefale at smage på noget af det som ikke finde i vores
verdensdel.
|
Tilbage til top

|
Nyttige
tips
Det er dyrt at flyve direkte fra Danmark. Du kan let spare flere
tusind kr. ved at flyve over Holland eller Tyskland. Så det kan være
en god ide at undersøge priser på nettet.
Jeg anbefaler at købe billetten hos et godt rejseselskab. Da du ellers ikke har
sikkerhed for at du får kørestol og hjælpemidler med dig. Jeg kan
anbefale Holstebro Rejse Center.
Har du et handicap der gør dig afhængig at blot en
lille smule hjælp i Danmark. Så rejs ikke alene til Thailand, da det
ikke er verdens bedste forhold for handicappede. Men klare du
hverdage alene der hvor du bor, så kan det med lidt god vilje godt
lade sig gøre.
Dog vil jeg syntes at en rejse ledsager må være at fortrække på din
første tur, hvis du har handicap.
Stol ikke på at et hotel er kørestolsvenlig, selvom de lover det.
For Thaierne er det handicapvenlig blot der kan komme en 60 cm bred
kørestol ind, og toiletterne er oftest så små at man ikke kan lukke
døren, og skal bakke når man skal ud derfra igen.

Det kræver mod at komme omkring i kørestol i byerne. For fortovene
er ABSOLUT ikke tilgængelige for handicappede. Så man bliver nødt
til at færdes ude på vejene (der er sindssyg MEGET trafik). Dog
syntes jeg Thaierne er gode til at tage lidt hensyn når og nogle
gange bliver man endda hjulpet over vejen når en flink mand stopper
trafikken.
Husk masser af lys og reflekser til kørestolen, da det bliver tidlig
mørk og der er langt mellem gadelysene.
Skal man længere omkring er taxi næsten eneste løsning. Der finde
åbne pickup-taxier hvor man sidder på bænke på ladet og Toyota
minibusser hvor de kan fjerne et par sæder for at give plads til
kørestol. Begge dele kan sagtens bruger for både manuel og
elektriske kørestole, MEN husk så at medbringe rampe minimum. 2,1
meter.
Der er også mange Toyota Corolla taxi, de kan medbringe en manuel
kørestol i bagagerum. og lidt billiger at køre med end minibusser.
Det er billigt at køre med taxi i Thailand, en almindelig bytur på
omkring 5-8 km koster ca. 150 baht = 22 kr.
En tur fra Bangkok til Hua Hin (220 km) koster mellem 3000 og 4000
baht = ca. 440 - 600 kr. (Afhænger af taxi type).
Jeg har også været på en 2 dages tur i luksus minibus på mindst 600
km., vi aftalte forinden en pris på 10000 baht (1480 kr.).
HUSK ALTID AT AFTALE PRIS MED CHAUFFØREN INDEN TUREN.

Thaierne er meget gæstfrie og venlige, og vil gerne
snakke med turister. Men deres engelsk er oftest ikke særlig godt.
Så nogle gange kræver det lidt tålmodighed at forstå dem. Brug lidt
tid på det, for det vil helt sikkert belønne sig.
Indtil for få år siden lærte thaier ikke lært meget mundtlig engelsk
i skolen, men mange er rimelig til skriftlig engelsk. Så hvis der er
et ord du ikke forstår så prøv at få dem til at skrive det i stedet
for.... Men husk på at det er meget svært for dem, da de har en helt
anden alfabet,
Skal du være der i længere tid vil det også være godt at lære et par
Thai gloser. De smiler altid så venlige når man f.eks. hilser eller
siger tak og lignende på Thai.

Thai kvinderne er generelt mindst lige så tilbageholdende som danske
kvinder, når det kommer til kæreste forhold med en handicappet. Og
familien vil sikkert ikke syntes meget om det i starten. Men med
lidt helt kan man godt finde en sød kvinder. Pas på at det ikke bare
er en "gold digger", som kun går efter at få mest mulig valuta ud at
dig.
Der er mange flotte piger på barer, men vis man går efter disse
piger kan man rolig regne med at de smutter igen, når du er malket
flad for penge. Være meget forsigtig men bar-piger og husk altid kondom, da
aids er
meget udbredt blandt disse piger.
Hvis man møder en kvinde man gerne vil leve sammen med i Danmark. Så
tænk det grundig igennem og vær hel sikker på at hun ikke er en
"gold digger". Forvent at du skal hjælpe med til at forsørge hendes
familie i Thailand (for selvom hun lover at det ikke er nødvendig,
så vil virkeligheden sikkert vise sig anderledes). Thaier er
opdraget til at hjælpe hinanden, og tanken om at svigte familie i
nød ligger dem meget fjern. De har ikke gratis læge,
sygehusbehandling, skoler og arbejdsløshedskasser, så for dem er det helt naturligt at betale hvad de
kan undvære hvis en i familien kommer i nød. |
Tilbage
til top

|
Hjælp til din
Thai-rejse
Har du lyst til at komme til Thailand på ferie eller overvintering,
så er du velkommen til at kontakte mig for at få gode flere
rejse-råd.

Man kan flyve direkte fra København til Bangkok, med SAS eller Thai
Airways, billetter koster fra 6-7000 kr.
Hvis man ikke har noget imod en mellem landing, kan man få billet
fra omkring 4500 kr. |
Tilbage til top

|
Fakta
om Thailand
Thailand "Smilets Land og
Østens Perle" er et af de mest spændende lande i det fjerne Østen.
Her mødes Øst og Vest, men den oprindelige kultur og livsform er
bevaret, selvom vestlige værdier har vundet indpas.

Thailand har meget at byde turister på udover den Østlige kultur.
Der er tropiske palmestrande med alle former for vandsport og
afslapning, til nogle af de fineste golfklubber i verden. Man kan
ride på elefantryg gennem regnskoven og besøge små uberørte
bjerglandsbyer i den nordlige del af landet. Er man mere til del
livlige natteliv, gives der også her mange muligheder.
Indkøb er også noget af det, der kan friste, og udbuddet er stort og
billigt efter dansk målestok, eksempelvis kan nævnes Thaisilke,
ædelstene, bronze og sølvvarer samt tøj m.m. Er man til det
kulinariske, findes der et utal af lokale samt internationale
restauranter. En rejse til Thailand kan altså være alt, lige fra
travle indkøb, natteliv, sightseeing, kultur og sport til den mere
afslappende daseferie.

Religion:
Buddhisme er den nationale religion, ellers er der religionsfrihed i
landet. Ca. 95% er buddhister, 3,9% muslimer, o,5% kristne og 0,5%
andet.
Her er nogle eksempler på, hvad man bør gøre og især ikke bør gøre
ved besøg på religiøse steder: De fleste thailændere er buddhister,
og alle buddhistiske symboler vil blive betragtet som hellige,
uanset disse symboler er store, små eller ligger i ruiner. Lad være
med at betræde sådanne symboler når du tager fotos, da dette vil
blive betragtet som manglende respekt.
Som turist bør man være ordentlig klædt på ved alle helligdomme. Man
må aldrig gå topløs, i shorts eller hot pants eller på andre måder
være usømmelig klædt. Såfremt De har spørgsmål, vil der normalt være
rejseledere, som kan vejlede om passende påklædning og opførsel.
Det vil blive accepteret, at besøgende bærer sko, under rundvisning
på områder omkring et buddhistisk tempel, men dette kan ikke
accepteres i templet med statuen af Buddha.
Det er forbudt for
buddhistiske præster at røre ved eller at blive rørt ved af kvinder.
Hvis en kvinde ønsker at give noget til en munk eller novice, skal
hun først give dette til en mand, som efterfølgende vil give dette
til munken. Såfremt en kvinde ønsker at give en gave personligt, vil
munken eller novicen lægge et udfoldet skærf eller tørklæde, og
kvinden bør derefter anbringe sin gave på dette.
Skik og brug i Thailand:
Thailændere er ikke vant til at give hånd når de hilser på
hinanden. I stedet lægger de håndfladerne mod hinanden, som ved bøn.
Dette kaldes en "wai". Det er normalt, at en yngre person hilser en
ældre ved at give "wai", og den ældre person vil gengælde denne "wai".
Mænd hilser ved at sige "Sawasdee Krup" og kvinder siger "Sawasdee
Kha".
Det betragtes som
meget uforskammet at bruge en fod til at pege på noget, især at pege
på en person. Derfor anbefales det meget kraftigt, at man undgår at
pege på nogen med sine fødder, når man sidder overfor en anden
person.
Thailændere betragter
hovedet som den højeste del af legemet, både legemligt som åndeligt.
De kan ikke acceptere, at blive berørt på denne legemsdel, selv om
dette gøres, som en venlig gestus. Ved diverse sammenkomster, vil
unge thailændere gøre deres bedste for, at holde hovedet i et niveau
lavere end de ældre deltagere i sammenkomsten, for derved at undgå
at se ned på disse. Dette er selvfølgelig ikke altid muligt, men det
er bestræbelsen, der tæller.
Det betragtes som nedværdigende offentligt at give udtryk for
følelser mellem mænd og kvinder. Man kan dog se unge thailandske par
holde hinanden i hånden, men dette er også det længste, man kan gå i
dette venlige samfund.
At vise vrede, især
offentligt, vil I de fleste tilfælde ikke føre til noget.
Thailænderne betragter dette som dårlig opførsel. Man har større
chancer for at opnå det ønskede resultat, såfremt man bevarer
hovedet koldt og udviser høflighed.
Bliv ikke overrasket over
at blive tiltalt med dit første navn; f.eks. hr. John eller frøken
Mary, i stedet for dit efternavn. Dette skyldes, at thailændere
sædvanligvis henvender sig på denne måde, sædvanligvis med titlen "Khun"
(hr. fru, eller frøken) foran navnet. |
Tilbage til top

|
Klima
og Thailand i tal.
Thailand er beliggende i tropisk klima. Marts og april er de
varmeste måneder med en gennemsnits temperatur mellem 28 og 38
grader, og en luftfugtighed på mellem 73 og 82,2 procent. Der er 3
forskellige årstider i Thailand, den kolde årstid (November -
Februar ), den varme årstid (April - Maj) og regntiden (Juni -
Oktober)
Tjek dagens vejr her :
www.wunderground.com/global/stations/48475.html

32 grader er varmt,... men det føles slet ikke som 32 grader i
Danmark. Så for mit vedkommende er det ikke ubehageligt med varmen i
vinter tiden. Om sommeren hvor det er regntid i Thailand vil det nok
føles en del mere trykkende, pga. den høje luftfugtighed.
Er men ikke alt for begejstret for middags solen, så kan man evt.
holde sig i skygge et par timer over middag, eller indendørs med
aircondition. Om aftenen er vejret fantastisk dejlig til at sidde på
en udendørs restaurant og nyde en god middag.
Jeg har oplevet at
klimaet i Thailand har stor indflydelse på mit velbefindende. Jeg
har det meget dårligt med det danske vintervejr, og tager derfor
omkring droppet så meget medicin som om sommeren.
Samme dag jeg ankom til Thailand sidst stoppede jeg medicinen jeg
tager for neurogene smerter, og jeg tog ikke en eneste af disse
pille på resten af rejsen. Så derfor har jeg nu valgt at prøve
hvordan en hel vinter i varmen vil opleves. |
|
Landet i hovedtal |
Antal indbyggere:
60.038.000
Landets størrelse i km2:
514.000
Indbyggere pr. km2: 116 |
Hovedstad: Bangkok 7,6
mio
|
Infrastruktur:
62.985 km asfaltvej - 4.623 km
jernbane - 106 flyvepladser |
Landegrænser: 4.865 km:
Burma 1.800 km,
Cambodia 800 km,
Laos 1.750 km,
Malaysia 510 km |
Kystlinie: 3.219 km
|
|
Befolkning |
Gennemsnitlig levealder:
69 år
Fødsler pr. kvinde: 1,8 barn
Voksne som kan læse/skrive: 93 % |
Købekraft pr/år: 6
kr.
Strømforbrug pr/år: 1.300 kWh
|
Religion:
95% buddhister |
|
Tilbage til top


|